Kære forældre i blå
Der har i denne uge været nogle hændelser, der fører til nogle problematikker, jeg føler mig nødsaget til at beskrive for jer.
Som udgangspunkt for min snak med klassen, tog jeg faktisk afsæt i fortællingen om, hvordan børn og voksne beskriver følelsen af at blive mobbet. Det kunne være at blive kaldet noget andet end ens navn. Det kunne være navne, man starter med at sige for sjov, men som hænger ved.
Det kan være følelsen af, at blive holdt udenfor eller en følelse af at føle sig udstillet.
Dén følelse kan vi alle have oplevet. Det gælder også børn i blå.
Man kan hurtig komme til at grine med eller kalde nogen noget, uden det faktisk er hensigten at drille. Men! Man kan helt sikkert føle sig drillet, hvis man er dén, det går ud over.
I blå kan man også engang imellem komme til at overskride andres grænser. Derfor har vi talt om på klassen, hvor vigtigt det er at se - altså virkelig SE ens klassekammerater!
På det udtryk, ens klassekammerat har i ansigtet. Vi kender hinanden så godt i blå, at vi godt ved, når vi er gået over stregen. Ellers hjælper vi hinanden. Det skal vi gøre!
Det er ingen undskyldning, hvis man siger 'Han/hun sagde ikke stop'.For hvor kan det nogen gange være svært at sige stop.
Nu er vi så, desværre igen, tilbage ved telefon/ipad-udfordringen. For der er altså sket det i blå, at nogle børn har filmet nogle af de andre børn uden at have fået lov.
Jeg må indrømme, at det overrasker mig, når jeg hører, at det har de aldrig fået at vide, at de ikke må. For det første, har vi aftalt, at man kun har telefoner og Ipads fremme efter aftale med en voksen. For det andet tænder man ikke, eksempelvis for at spille, når man har fri. Hvis man vil spille, går man hjem til hinanden og gør det dér. Ikke på skolen.
Men her er det, at jeg vil opfordre jer forældre til at tage en snak med jeres børn om, hvorfor man ikke filmer andre, hvis man ikke har fået lov. Vi har talt om det på skolen. Faktisk var vi her omkring dét at filme andre uden at få lov, som et område, jeg vil kalde for mobning. Det er måske ikke tilsigtet i blå. Det tror jeg faktisk oprigtig talt IKKE det er, men børnene skal vide, hvad det betyder, når man vælger denne vej.
Min hensigt med dette brev er ikke at hænge nogen ud. Det ved de børn, der har taget del i episoden, der ligger til grund for dette brev. Tværtimod er det meningen, at alle børn i blå skal lære af dette. Jeg har dog opfordret børnene til at fortælle hjemme, hvis de har taget del i det, der skete på skolen i mandags.
For som et barn i klassen sagde; 'Børn ved godt, hvad børn gør'.
Et lille og alligevel lidt langt opråb herfra.
Kh Louise
