torsdag den 28. august 2014

Tak for fælleslejr!

Kære alle

Fælleslejren er ved vejs ende! Endnu kender vi ikke dette års vinder, men mon ikke alle fra blå føler sig lidt vinderagtige?

De har ihvertfald hygget sig! Har arbejdet hårdt i deres grupper. Spillet fodboldkampe, lavet verdensudstilling, været på stjerneløb og til diskofest. Men ikke mindst, har de fundet hinanden i deres pauser og grinet sammen.

Endnu engang er det fantastisk at se, hvordan de vokser sammen. Der har også i år været børn i blå med hjemve og en lettere nervøsitet over at sove i telt. Sådan er det, og det løser vi sammen. Der var også et par stykker, der måtte hjem pga. sygdom, sådan kan man være så uheldig.

Men blå har nu bare været helt fantastiske! De har fundet mig, hvis de har haft behov for en voksenskulder - eller de har fundet hinanden.
Vi havde Stefan og Søren med musik på besøg, inden der skulle puttes.
Dog gik der en lille fest i det for blå, men det er jo lige i deres ånd ;-)
De var dog rigtig, rigtig gode til at gå til ro, når jeg sagde, det var tid!
Meeeeen først skulle der lige krammes på kryds og tværs - det blev vist indført på den sidste lejr ;-)

Idag har jeg set trætte blå børn gå rundt, og jeg vidste lige, hvordan de havde det. Lejrlivet er hårdt, men heldigvis også noget helt specielt!

1000 tak for endnu en fantastisk lejr, blå børn! 
Håber også I nød den :-)

Kram fra Louise

PS
Imorgen rydder vi op, kårer vinderen og Jette kommer med is. Og ja, vi havde aftalt, at det imorgen er ok, at medbringe IPad :-)




søndag den 24. august 2014

Sidste nyt inden lejren!

Kære alle

Så er der kun én forberedelsesdag tilbage inden lejren! Alle knokler for deres lande. Der laves flag, spisepinde, sange og meget, meget mere rundt omkring i familiegrupperne. Noget er hemmeligt, noget deler vi med hinanden. Men jeg tror, jeg ret sikkert kan sige, at alle synes det er nogle spændende dage!

Blå har nu telte til lejren. Victor og Lucas tager telte med til drengene og Clara til pigerne. Teltene skal stå bagved den gamle bålhytte senest tirsdag kl 8.00.

Pakkeliste til lejren er i det seneste fredagsbrev, dog vil jeg gerne her minde jer om, at børnene skal have egen drikkedunk med under hele lejren. Desuden skal de have en madpakke med til frokost på tirsdag.

Hvis et barn allerede nu ved, at det bliver for svært at sove på lejren, giver I bare mig besked. Så er den fælles aftale på skolen, at I kan hente jeres barn på parkeringspladsen senest kl.19. Jeg håber selvfølgelig, at det slet ikke bliver aktuelt for de blå børn. Men det kan jo være ;-)

Hvis I har spørgsmål, skriver eller ringer I bare :-)

Hvor jeg glæder mig!

God lejr herfra
Louise

tirsdag den 19. august 2014

Fernisering i Blå

Nyt "klassebillede" i Blå!
Fejret med drinks og det hele. 
"Hik" herfra ;-)









fredag den 15. august 2014

Mandag d. 18/8 Dansk

Lektier:
Lav jeres 'postkort' færdige.
Afleveres til mig på mandag.

Kh Louise

onsdag den 13. august 2014

mATEMATIK

Hej Blå,

Tillykke med jeres nye matematikbog- husk at den skal være pakket ind senest mandag.

Det er en god ide at vise mor og- eller far bogen og forklare dem om de forskellige sider og om hæftet.

Lektie til fredag: Øv 6 tabellen.

tirsdag den 12. august 2014

Uge 33 - 35

Hej igen!

Nu er vi tilbage og i gang, og som lovet får I lige en oversigt over, hvad der sker de næste uger.

De står nemlig i fælleslejren's tegn.

I denne uge er vi dog gået i gang med at lave et fint billede, der skal hænge i klassen. Vi skal også skrive lidt om, hvad vi har lavet i sommerferien.

Hermed en oversigt:

Uge 33
Almindeligt skema

Uge 34
Almindeligt skema til og med tirsdag d. 19/8
I dansktimerne arbejder vi med landene til fælleslejren. Alle kender nu deres land. Medbring gerne Ipad.

Forberedelsesuge til lejr:
Onsdag d. 20/8 kl. 8.00 - 13.00
Torsdag d. 21/8 kl. 8.00 - 13.00
Fredag d. 22/8 kl. 8.00 - 13.00

Uge 35
Fælleslejr:
Mandag d. 25/8 kl. 8.00 - 13
Tirsdag d. 26/8 kl. 8.00 til onsdag
Onsdag d. 27/8 Hele dagen!
Torsdag d. 28/8 Hjem ca kl. 13.00
Fredag d. 29/8 kl. 8.00 - 13.00

Blå skal, som sidste år, sove i telt.
Jeg vil gerne bede jer om at aftale, hvem der medbringer telte til børnene. Husker at de sidste år havde to store telte. Ét til drengene og ét til pigerne. Det håber jeg igen er muligt. Teltene skal stå bagved den gamle bålhytte senest tirsdag d. 26/8 kl. 8.00.
Når I ved, hvem der medbringer telte, vil jeg gerne have besked.
Teltgrupperne sørger jeg for.

I år spiser vi under hele fælleslejren i salen for at minimere hvepsestik m.m. Derfor skal jeres børn kun medbringe en drikkedunk med navn på. Skolen sørger for alt andet service.

Oplysninger om pakkeliste m.m kommer senere.

Hvis I har nogle spørgsmål (ikke kun om fælleslejren) kontakter I mig bare, som sidste år. Enten pr. sms eller mail. I kan også ringe, men ikke efter kl 17 ;-)
Mit telefonnr. og mailadr. står i Kometen.

Ellers vil jeg igen bruge bloggen, så husk endelig at tjekke den. Gerne hver dag. 

Mht sygedage vil jeg rigtig gerne have, I skriver en sms til mig, så jeg ved besked :-)

Sikke en masse!

Kh Louise










torsdag den 7. august 2014

Fra Louise :-)

Kære alle i Blå

Så er det igen tid til at gå i skole! Heldigvis er sommeren slet ikke slut - vi har bare ikke ferie længere ;-)
Men hvor jeg håber, I alle har haft en fantastisk ferie!
Det har været en dejlig sommerferie for mig i år, særligt fordi jeg vidste, at jeg skulle tilbage til jer!!
Der skal selvfølgelig ske en masse spændende, når vi vender tilbage. Ikke mindst forberedelser til fælleslejr og en del gruppelærerdage.
På tirsdag har vi den første gruppelærerdag. Dér vil jeg gerne have, vi sammen får lavet et billede sammen, der skal hænge i klassen. Vi skal også have ordnet lidt praktisk, såsom nye navneskilte m.m.
Gruppelærerdage er for Blå's vedkommende nu fra 8 - 13.
Det er jo noget af det nye på skolen, at vi nu møder kl 8. Uha ;-)

På mandag mødes hele skolen kl 17. Jeg har indsat programmet, så I kan se, hvad der skal ske, når I kommer.
Men der er en lille tilføjelse til Blå. For på mandag er det min søns første skoledag på Norddjurs Friskole. Derfor har jeg taget den beslutning, at når I skal mødes i Blå, kommer Søren med derind i stedet for mig. Jeg vil gerne følge med Karl Johan til hans første møde med Hvid gruppe - og Søren vil gerne hjælpe. Derfor vil der på mandag ikke være informationer, som I fik sidste år, men I ser lige hinanden efter en lang ferie og har I nogle spørgsmål, henvender I jer bare til Søren :-)

Jeg skriver igen på bloggen på tirsdag, hvor I får lidt at vide om, hvad Blå skal arbejde med de næste uger.

Glæder mig så meget til at se jer alle igen, Blå børn! 
I har været savnet :-)

Kærlig hilsen Louise