torsdag den 26. juni 2014

Sidste (praktiske) besked.

Husk at tage tøj og sko med hjem fra garderoben inden ferien! Og tjek køleskabet for madkasse og drikkedunk.
Har også fundet et par poser med idrætstøj i gemmerne ;-)

Kh Louise

søndag den 22. juni 2014

Sidste uge inden ferie!


Hele ugen er gruppelærer-uge. Alle dage møder børnene fra 9 - 12.45

Vi skal afslutte og fremlægge vores historieprojekt. Husk derfor Ipads OG høretelefoner :-)

Når jeres projekt er afsluttet, får I jeres månedsopgaver tilbage.

Ellers skal vi have ryddet op i vores kasser og i klassen. Men vi skal også have et par hyggedage, hvad vi laver dér, aftaler vi sammen :-)

På fredag er sidste skoledag. Der er noget med noget vand og karameller ;-) Husk derfor gerne skiftetøj!
Jeg går efter første modul, da min søn har sidste skoledag i hans klasse. Jeg vil gerne nå at sige farvel sammen med ham, så jeg har aftalt med børnenes engelsklærer, Sarah, at hun overtager Blå i deres sidste modul.

Til slut vil jeg lige sige tak for en fantastisk sommerfest! Et arrangement, man virkelig kan være stolt af at være en del af på Norddjurs Friskole. Dejlig musik, fine boder, opvisninger, turneringer og ikke mindst, engagerede børn. Håber I alle havde en dejlig fest. Det var ihvertfald rigtig dejligt at se jer alle sammen!
Tak til Asger, for lige at arrangere 'Det muntre køkken' og tak til jer, der kom med køkkenklir :-)

Har sat billeder på jeres facebook-side.


Fortsat god søndag herfra!

Kh Louise


torsdag den 19. juni 2014

Sommerfest imorgen!

Det er helt sikkert, at Blå glæder sig til imorgen. Der bliver øvet, sunget, danset og planlagt 'Det muntre køkken'. Det er tydeligt, at her er en vigtig dag i skoleåret.
Jeg glæder mig også til at opleve dagen med dem!
Imorgen fredag er det gruppelærerdag fra 9 - 12.45.
Dagen kommer til at gå med at gøre det sidste klar, så det eneste der er nødvendigt at tage med imorgen er madpakken.
Glæder mig til at se jer alle :-)
Kh Louise

Ps. 
Vi modtager stadig MEGET gerne tallerkener m.m til boden. Hvis I har sikkerhedsbriller liggende, så synes jeg det vil være en god ide at medbringe!

tirsdag den 17. juni 2014

Billedkunst

Sidste gang i dette skoleår - som har været et fantastisk sammen med jer. 
Og kære forældre - Husk på fredag er der udstilling i Multisalen, hvor I kan se nogle af jeres børns værker.
Blå har sat deres (fod)spor:-)
God sommer til alle og tak for i år.
Kh Anette








søndag den 15. juni 2014

En lille bøn ;-)

Til sommerfesten på fredag har blå fået lov at låne 'det muntre køkken' igennem Asger's far.
Vi laver derfor en festlig bod, hvor man kan klirre OG vinde præmier.
Vi kan bruge gamle, skårede tallerkener, kopper, skåle - alt der kan klirres. Så hvis I har noget i gemmerne, tager vi imod med kyshånd!!
Hvis I eventuelt finder noget i en genbrugsbutik og har lyst til at donere det til klassens bod, vil vi også med GLÆDE tage imod. Gerne inden på torsdag.

Kærlig hilsen og fortsat god søndag herfra!
Louise 

torsdag den 12. juni 2014

mandag den 9. juni 2014

De næste par uger med Louise ...

Hej alle sammen

Så er vi tilbage efter en dejlig pinse. Håber I har nydt den :-)

Idag har jeg fortalt Blå gruppe om vores historie-projekt, der kommer til at foregå i to uger.

Alle er blevet opdelt i grupper. Disse grupper har hvert deres emne i historiebogen.

Men i grupperne har alle fået deres egne opgaver, de skal løse i denne første uge. De har nemlig alle fået et stykke tekst, de skal arbejde med. Nogle af jer synes måske det er lidt svære tekster, derfor må mor og far meget gerne hjælpe jer. Med at læse teksten og finde ud af, hvad der er vigtigt at få fortalt fra jeres tekst.

Teksterne skal læses til imorgen onsdag den 11/6.

Alle skal skrive et kort referat til jeres tekster, og I skal skrive det i Pages. Referaterne arbejder vi med i skolen.

På fredag skal I dele med jeres gruppe, hvad I har skrevet.

I næste uge skal gruppen arbejde sammen om at lave deres emne til en bog i BookCreator.
Her skal alle referater bruges.

I alt får vi fem bøger. Disse bøger læses højt for klassen, da målet selvfølgelig er at ALLE lærer om de fem emner!

Gruppeopdelingerne samt jeres opgaver til jeres emne, ligger i fanen, historie.

Husk derfor IPad HVER dag og få læst jeres tekster i historiebogen derhjemme.

Kh Louise

søndag den 8. juni 2014

Hilsen fra kontaktforældrene :-)

Kontakforældrene takker for god opbakning til den hyggelige lejrbilledevisning og hjælp med madlavning og oprydning. Overskuddet fra arrangementet blev 155 kr og disse penge er gået i klassekassen. 😊

fredag den 6. juni 2014

Matematiklektier

Matematik lektie til torsdag d. 12/6 smatematik bog s. 74-75-76

torsdag den 5. juni 2014

Fredag den 6/6 Dansk

Fredag laver vi en lille 'hyggedag' i mine timer og venter med historieoplæg til på tirsdag.
Rigtig mange af jer holder en ekstra fridag fredag, og jeg vil helst have,at alle er dér, når vi starter historie-projektet.
Så vi holder istedet et klassemøde og starter pinsen med en omgang rundbold (som vi aldrig nåede på lejren).

Kh Louise

søndag den 1. juni 2014

Uge 23 Dansk

Hej igen alle sammen!

Håber I havde nogle dejlige fridage :)

Først og fremmest skal alle imorgen, mandag d. 2/6, aflevere deres månedopgave om Palle P. Jeg håber, I har læst og brugt de råd, jeg gav jer i den sidste månedopgave.

Derudover skal alle medbringe deres lejrmappe med en færdig dagbog og Nordborg Slot historie.
Dem skal jeg have, så jeres forældre kan se dem tirsdag aften.

Jeg opfordrede jer til at medbringe et usb-stik med billeder fra lejren i onsdags, men fik ikke lige nogen. Derfor, hvis I har billeder, bliver de vist på den 'gammeldags måde', for jeg kan ikke nå at få lavet et powerpoint dias, så sent. Skidt pyt. Jeg har også masser af billeder, som bliver vist.

I denne uge vil jeg gerne have at man sørger for at medbringe:
- Daglig Dosis
- Den store blå mappe
- Jeres læsebog

Vi har forskellige ting, vi skal have repeteret i Blå, såsom vokallyde, stumme bogstaver, endelser og deling af ord. Det er alt sammen noget, vi gør sideløbende med det historieprojekt, vi påbegynder fredag.

For uge 24 - 25 kommer til at stå i historiens tegn.
Vi skal arbejde i grupper med bogen 'Find ind i historien'.

Jeg vil rigtig gerne have, hvis man har en Ipad, at man medbringer den fra tirsdag den 10/6.

Det vil være en spændende udfordring for børnene, at bruge den i dette forløb, hvor de skal undervise hinanden i det lærte, som de også gjorde inden afrejsen til Nordborg.

Der er to Apps, jeg gerne vil have, I får downloaded til forløbet.
"Pages" (Denne App koster lidt, men vi vil få brug for den hele næste år, alligevel).
"BookCreator" (Gratis App).

Sidst, men ikke mindst, skal vi i denne uge sige, "God rejse" til Maja, der tager afsted med sin familie ud i verden i et par måneder.
Håber du får en fantastisk rejse, Maja!

Vi ses imorgen!
Kh Louise