tirsdag den 30. september 2014

Lige en hilsen

Lige for I kan se, hvad de her dage OGSÅ handler om. At børnene finder hinanden på tværs af klasserne. Her et billede fra fritkvarteret, hvor hvide og blå drenge spiller sammen :-)
Kh Louise


søndag den 28. september 2014

Uge 40 med Blå

Imorgen begynder ugen med Mellemtrinnet's Dag. Vi har samarbejdsøvelser på tværs af klasserne. Sidste år var det en fest af en dag, det tror jeg også det bliver imorgen. Fyldt med sjove opgaver, hvor alle skal hjælpe hinanden.

Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag arbejder Hvid og Blå sammen. Jeg vil ikke skrive så meget om, hvad vi skal lave, da det vi har forberedt, er en overraskelse.
Grupperne bliver delt, så Brian og jeg har alle børn, hver især, i to dage. 
Fælles for alle er, at vi skal arbejde med forfatteren og illustratoren Jakob Martin Strid og hans fantastiske univers. Glæder mig meget til dagene og til at se, hvordan børnene griber opgaverne an.

Alle dage møder børnene kl 8 - 13

De skal kun medbringe madpakke, drikkedunk, penalhus og til mandag, varmt tøj og gode sko. Evt. regntøj, men det går jeg ud fra, de allerede har på skolen.

Fortsat god søndag herfra!
Kh Louise


torsdag den 25. september 2014

Månedsopgave til den 27/10


Imorgen fredag vil jeg uddele den første månedsopgave i år.
Den tager udgangspunkt i historien 'En som Hodder', som børnene har arbejdet med de sidste uger. 
Jeg har bestemt, hvor mange opgaver børnene skal lave - de bestemmer selv hvilke.
Den er i farver og jeg har nederst på opgaven skrevet, hvor mange farver/opgaver, de hver især skal lave. F.eks kan der stå:
1 (blå)
2 (grøn)
4 (rød)
Det betyder, de skal lave én blå opgave, to opgaver af de grønne og fire opgaver af de røde.
De får ligeledes et hæfte udleveret, som de skal passe godt på, for dette er kun til månedsopgaverne.
Husk at holde orden i opgaven. Her tænker jeg på overskrift, pæn skrift og at der inden de skriver den ind, SKAL være en kladde!

God fornøjelse!

Kh Louise

onsdag den 24. september 2014

lektier til fredag

Side 22 opg. 1 vælg 5 stykker der passer til dig

Skriv dem op i gange kasser som vist på s. 20-21

Vi har lavet eksempler på tavlen og i hæftet - brug dem. 

tirsdag den 23. september 2014

Mht download af Fandango E-bog

Jeg bad jer om at downloade Fandango E-bog, men oplever selv, at det ikke kan lade sig gøre. Jeg vil nu kontakte Gyldendal, for at få det løst. Så indtil videre må vi bruge den på nettet. Så giver jeg besked, så snart det virker som det skal.

Kh Louise

Lektier fredag den 26/9 Dansk

Diktat 1 øves!! Side 63 i Daglig Dosis.


Lektier til torsdag den 25/9 Dansk

Ordsprogshistorie i jeres hæfte!



Sofus og Mikkel skal på torsdag i dansktimen skrive fredagsbrevet for Blå. Så I må allerede nu gerne gøre jer nogle tanker om, hvad der skal stå i brevet.

Kh Louise

mandag den 22. september 2014

Tandlægebesøg!

På torsdag kl 10 får Blå besøg af tandlægen.
De er meget bekymrede ;-)
Men! Tandlægen kommer bare for at fortælle børnene lidt om, hvordan vi passer godt på vores tænder!

Kh Louise

lektie til onsdag uge 39

Hej blå

Lektie til onsdag: øv 3 tabellen, så I kan den søvne!

fredag den 19. september 2014

Lektier mandag den 22/9 Dansk

Fandango arbejdsbog opgave 4
"Jeg synes" gøres færdig.

To manglede at få lavet opgaven om indre karakteristik til torsdag. Dem får I lige lavet til mandag også.

Kh Louise

Lidt om Blå

Først og fremmest, rigtig dejligt at se jer i onsdags til årsplansfremlægningen.
Der var lige et par praktiske punkter, som jeg bliver nødt til lige at skrive, så alle får beskederne.

- Den 13 og 14 november er der pædagogiske dage for alle skolens lærere. Her vil jeg gerne have en tilbagemelding på, hvem der har lyst til at være i Blå. Jeg laver gerne en plan for dagene, men det står jer frit for, hvad I har lyst til at lave med dem :-)
Mødetiden er 8 - 13 

- Photocare kommer på skolen og tager billeder den 29/10.

- Mht. oprydning, vil jeg gerne bede jer om at tage tøj og sko med hjem til weekenderne. Her ligger meget rundt omkring, og det er ikke så optimalt, når her er rengøring.
Hvis der ligger tøj på gulvet eller rundt omkring (uden navn), samles det sammen og kommer i glemmetøjet. Men! En gang om måneden køres glemmetøjet  til genbrug. Så tjek venligst op på garderoberne. 
Tjek også køleskab for madkasser!

- Vedr. sygdom kontaktes jeg via sms eller fritteren. Det er vigtigt, vi har en viden om intet er sket dem på vej til skole.

- Vi arbejder som sagt meget med E-bogen Fandango. Hvis I har mulighed for at downloade Fandango, således det ligger konstant på IPad'en vil det være at foretrække. Det betyder, I skal hente programmet ned, når børnene er logget ind med deres unilogin. Så kan de åbne bogen uden brug af internet. Vi har nemlig for øjeblikket store udfordringer med nettet på skolen.

- Mht mobiltelefoner og Ipads. Jeg har aftalt med klassen, at mobiltelefoner ikke er tændte i skoletiden. Den må tændes NÅR de har fri. Hvis de har brug for at ringe, må de komme til mig først. Det er forstyrrende og stresser både børn og voksne, når telefonen gentagne gange ringer i timerne.
Ligeledes skal IPad'en være i tasken, til vi voksne beder dem om at tage den frem.

Fordi! Der har været lidt kuller, særligt  sidste uge i Blå. Meget larm i klassen og meget fokus på at spille på telefoner og Ipads.
Vi bliver nødt til sammen at hjælpe børnene med at forstå vigtigheden af at lytte. Ikke kun til mig ;-) Også de andre lærere og vikarer.
Derfor er krydseriet igang igen. Det er ikke blevet brugt i et stykke tid, men her er det vist blevet nødvendigt igen.
Børnene siger selv, at det er den rigtige måde - for her kender de rammerne tydeligt.

Sikke en masse!
På mandag får børnene nye pladser. På demokratisk vis, er børnene blevet enige om at det nok er bedst, jeg vælger pladserne. Så det gør jeg.

Rigtig dejlig weekend herfra!

Kh Louise

PS 
Lige et lille billede af en stolt storesøster, der viser sin nye lillebror frem :-)










onsdag den 17. september 2014

tirsdag den 16. september 2014

Vedr. årsplansfremlægning imorgen, onsdag den 17/9.

Først og fremmest, beklager jeg, at jeg ikke har fået meldt et tidspunkt ud for at vi mødes.
Jeg har misforstået og troet, der var en fælles meddelelse for alle på MT.
Sådan var det ikke ;-)

Jeg foreslår, vi mødes i Blå kl 17.30. I har jo læst årsplanen, men imorgen har I også mulighed for at spørge ind til planen, hvis I har et behov for dette. 

Kl.18 er der fælles årsplansfremlægning for hele mellemtrinnet i salen.

Derefter kan MT 1 - det er Blå og Hvid tage hjem igen.

Endnu engang, beklager jeg den sene udmelding.

Kh Louise

Lektier torsdag den 18/9 Dansk

Opgave 2 s. 5 i Fandango arbejdshæfte.
Brug de ord, vi talte om på side 4 under 'tomme pladser' og side 5 'mellem linjerne'.
Skriv om Hodder's indre karakteristik. 
Kh Louise

mandag den 15. september 2014

fredag den 12. september 2014

matematik lektier

Lektie til mandag d. 15/9

s.13 opgave 4+ øv gange stykker fra 6 tabel.
Husk Ipad med app'en geoboard.

VH Lise Lotte -   god weekend

onsdag den 10. september 2014

matematik lektie

Lektie til fredag d. 12/9 s.13 opgave 1-2

Plus øv 6 tabellen

tirsdag den 9. september 2014

Handelsleg i natur og teknik

Idag i natur og teknik har blå leget handelsleg. Gennem legen fik de en forståelse for forskellen mellem rige og fattige landes situation. Blå blev delt ind i ilande og ulande og skulle agere i en situation med stor ulighed! Der var store følelser på spil! Vi tager en omgang til I næste uge:)




mandag den 8. september 2014

fredag den 5. september 2014

Ugen i blå

Så er hverdagen igang igen i Blå.

Vi har bl.a. haft vores første klassemøde, hvor fælleslejren skulle evalueres. De kom alle med rigtig mange gode betragtninger og råd til næste års lejr.

Der har også været lidt lektier i deres hæfte. Opgaverne ser jeg på her i weekenden og retter lidt. 

De har fået til opgave at skrive en sammenhængende tekst ud fra nogle sætninger, de har lavet på skolen.

Jeg kan se ud fra deres opgaver, hvor langt børnene er nået, siden sidste år -kunne allerede fornemme igennem deres oplæsning på klassen, at de har rykket sig.

Mht læsning, kan jeg igen kun gentage vigtigheden af, at de får læst kontinuerligt derhjemme i en frilæsningsbog.

I næste uge arbejder vi med teksten, 'En som Hodder' af Bjarne Reuter. Vi 'går' ind i teksten og arbejder med personkarakteristik og opgaverne tilhørende bogen Fandango. Bogen skulle alle gerne have som E-bog på deres IPad. De logger på med deres unilogin, som de også har fået udleveret.

På mandag vil jeg gerne have at alle har læst det sidste afsnit af teksten. Fra de tre prikker. Børnene ved hvor ;-)

Mht kollektive beskeder og læsning af bloggen, vil jeg gerne have, I taler med børnene om, hvad der står. De skal selv læse bloggen - men måske har de brug for en forklaring også. 

Rigtig dejlig weekend til jer alle!

Kh Louise

Ps. I næste uge udleveres også deres første månedsopgave i år :-)


matematik lektie

Hej Blå

lektie s.2 opg 2-3-4

god weekend

tirsdag den 2. september 2014

Lektier fredag den 5/9 Dansk

Side 4 i Daglig Dosis. Brug sætningerne, I har skrevet på linjerne i bogen. Skriv så de hænger sammen, og som du ville fortælle om din aktivitet til en klassekammerat.
Brug kladdehæftet!

Jer, der har GLEMT at lave opgaven om fælleslejren, får dette gjort til fredag.
(Også i kladdehæftet)

Medbring IPad!
Skal bruges til Fandango E-bog :-)

Kh Louise

mandag den 1. september 2014

Dansk 2/9 Lektier

Jer, der mangler at skrive om fælleslejren, skal lave det færdigt.
Afleveres til mig :-)
Kh Louise