søndag den 28. september 2014

Uge 40 med Blå

Imorgen begynder ugen med Mellemtrinnet's Dag. Vi har samarbejdsøvelser på tværs af klasserne. Sidste år var det en fest af en dag, det tror jeg også det bliver imorgen. Fyldt med sjove opgaver, hvor alle skal hjælpe hinanden.

Tirsdag, onsdag, torsdag og fredag arbejder Hvid og Blå sammen. Jeg vil ikke skrive så meget om, hvad vi skal lave, da det vi har forberedt, er en overraskelse.
Grupperne bliver delt, så Brian og jeg har alle børn, hver især, i to dage. 
Fælles for alle er, at vi skal arbejde med forfatteren og illustratoren Jakob Martin Strid og hans fantastiske univers. Glæder mig meget til dagene og til at se, hvordan børnene griber opgaverne an.

Alle dage møder børnene kl 8 - 13

De skal kun medbringe madpakke, drikkedunk, penalhus og til mandag, varmt tøj og gode sko. Evt. regntøj, men det går jeg ud fra, de allerede har på skolen.

Fortsat god søndag herfra!
Kh Louise


Ingen kommentarer:

Send en kommentar