mandag den 31. august 2015

Uge 36

I denne uge arbejder vi i gruppetimerne med projekt "God stil på nettet". Derfor skal man medbringe iPad/mobiltelefon til alle mine timer.
Vi evaluerer også på fælleslejren. Derfor har alle fået en logbog, hvor spørgsmålene nedenfor skal besvares. 

Minimum en side laves til torsdag!

Denne uge er der fredagsbrev. Dette brev skal skrives af Alma.
Vi har lavet en brainstorm på klassen, så Alma har lidt at gå ud fra :)

Ps. 
Imorgen får vi desuden besøg fra Australien. To elever kommer og er hos os hele dagen. De skal se, hvordan vi laver skole her i Blå og så skal de fortælle os lidt om hvordan det er at gå i skole i Australien. 

Kh. Louise

onsdag den 19. august 2015

Imorgen!

Vi mødes i Blå kl. 8.15
Derefter samles alle på skolen i salen.

Efterfølgende er vi i familiegrupperne.

Husk madpakke og drikkedunk.

Alle har fri kl. 13.15.

I fredagsbrevet kommer forskellige oplysninger om fælleslejren :-)

Men lige en vigtig detalje vedr. telte :
Telte kommer fra :
Lucas 4 pers.
Clara 6 pers.
Julia 4 pers.
Mikkel 4 pers. (+1)
Ronja - ekstra telt :-)

Et billede af hvor Blå skal bo under fælleslejren. Her skal teltene sættes op.
Jeg forventer, I selv sørger for at sætte teltene op - ligeledes at der er hjælpende hænder, der byder sig til. Således at dem, der medbringer telte IKKE står alene med at sætte dem op ;-)
Der er nogle brandregler, der skal overholdes - disse beskrives i fredagsbrevet.



Spændende!! Glæder mig HELT VILDT!

Kh. Louise 





tirsdag den 18. august 2015

Fint besøg idag :)





Fagbøger

Blå laver fagbøger om deres lande til fælleslejr. I princippet skulle alle være færdige nu. Det er de ikke. Der er ikke mere tid, så de der ikke er færdige, skal få dem lavet færdige derhjemme!
Bøgerne skal medbringes imorgen og finpudses her. Men alt skrivearbejdet SKAL være færdigt.
Kh. Louise


fredag den 14. august 2015

Ugen i Blå

Kære alle i Blå

Det var første uge på skolen efter sommerferien. Dejligt at se jer igen!

Ugen har handlet meget om sommerferie, fælleslejr, praktiske ting og selvfølgelig fællesskabet i Blå.

Vi har lavet ny tjansedeling. 1. og 2. tjans, har fået nye knager og områder på gangen.
Vigtigt for jer forældre er, at har børnene ekstra tøj med, hænger det i en taske eller pose på en af deres knager. Reolerne er til sko og knagerne ind til klassen til idrætstøj.
Knagerne ved reolen er ekstra knager til Gul, da de har meget lidt garderobe.

På klassen har vi arbejdet med vores individuelle mål. Mål, der handler om, hvad man selv kan gøre for, at Blå er et godt sted at være. Målene hænger i klassen, så man altid lige kan se,hvad det nu var man sagde ;-)
Mine mål hænger der også, for jeg har også noget, jeg skal huske. 

Så er vi igang med at arbejde med emnet, "God stil på nettet". Alle har enten telefon/iPad eller andet, og det er vigtigt for mig, at Blå kender til "den gode stil" imellem hinanden på sociale medier.

Vi har oprettet en profil på Instagram, der hedder Blaa Gruppe. Det har vi for at deltage i en konkurrence, der netop hedder God stil på nettet. Her kan man deltage med, hvad man kan finde på af sjove, nytænkende måder for at udbrede budskabet. Et billede eller video sættes herpå med hashtagget "#godstilpånettet" og tagget "@boerneportalen". Så deltager man i konkurrencen om en koncert for hele skolen med Cisilia.
Vi arbejder med det på gruppelærerdagen, onsdag i næste uge samt i uge 36, efter fælleslejr.
Blå kom med rigtig mange fede forslag under vores brainstorm, så jeg er sikker på der bliver lavet en masse godt til konkurrencen.

Skema i næste uge : 

Mandag : alm. skema
Tirsdag : alm. skema

Onsdag : kl. 8.15 - 13.15 
gruppelærerdag

Torsdag + fredag : kl. 8.15 - 13.15 Lejrforberedelse i familiegrupper

Hvis I har telte, Blå kan sove i til lejren, vil jeg gerne have besked. Sidste år husker jeg at drengene havde to telte og pigerne et. Ville være rigtig fint om det igen kunne lade sig gøre, evt. med et ekstra telt til pigerne.

Meld gerne tilbage hurtigst muligt - også om man har mulighed for at bage en kage til fredag under forberedelserne i næste uge til fælleskagebord ;-)

Skriver det lige på Facebook også ;-)

Rigtig god weekend herfra!

Kh. Louise 


søndag den 9. august 2015

Hilsen fra Louise

Kære alle i Blå

En kort hilsen inden vi mødes igen mandag.

Håber alle har haft en dejlig sommerferie? Kender jo jer børn i Blå så godt, at jeg ved at vejret ikke er nogen hindring for at nyde "friheden" ;-)

Jeg har nydt min ferie til fulde, men glæder mig, ærlig talt, til at se jer alle igen! Jeg har mødt få af jer i min ferie, og hver gang er jeg blevet så glad. Faktisk blev jeg hver gang mindet om, hvor meget, I alle er savnet :-)

Ihvertfald håber jeg, at I vil fortælle mig om jeres bedste øjeblik i jeres ferie. Det er bl.a. noget at det, I skal på tirsdag, når der er gruppelærerdag fra 8.15 - 13.15.
I skal medbringe iPad OG et billede (enten et der er udprintet eller et vi printer ud på skolen). Billedet skal vise, hvad der var noget af det dejligste fra jeres ferie. Det behøver ikke være, det øjeblik, I skal beskrive på tirsdag. Men bare jeres helt eget billede. 

Men inden tirsdag skal vi jo lige have første skoledag mandag fra 17 - 19.30.

Vi mødes i salen kl. 17  og kort i klassen fra ca. kl. 17.30. Derefter er der lege med forældre og børn med hele mellemtrinnet og så spiser vi.

Glæder mig til at se jer!!!

Kraaaaaaaaaam fra Louise