fredag den 14. august 2015

Ugen i Blå

Kære alle i Blå

Det var første uge på skolen efter sommerferien. Dejligt at se jer igen!

Ugen har handlet meget om sommerferie, fælleslejr, praktiske ting og selvfølgelig fællesskabet i Blå.

Vi har lavet ny tjansedeling. 1. og 2. tjans, har fået nye knager og områder på gangen.
Vigtigt for jer forældre er, at har børnene ekstra tøj med, hænger det i en taske eller pose på en af deres knager. Reolerne er til sko og knagerne ind til klassen til idrætstøj.
Knagerne ved reolen er ekstra knager til Gul, da de har meget lidt garderobe.

På klassen har vi arbejdet med vores individuelle mål. Mål, der handler om, hvad man selv kan gøre for, at Blå er et godt sted at være. Målene hænger i klassen, så man altid lige kan se,hvad det nu var man sagde ;-)
Mine mål hænger der også, for jeg har også noget, jeg skal huske. 

Så er vi igang med at arbejde med emnet, "God stil på nettet". Alle har enten telefon/iPad eller andet, og det er vigtigt for mig, at Blå kender til "den gode stil" imellem hinanden på sociale medier.

Vi har oprettet en profil på Instagram, der hedder Blaa Gruppe. Det har vi for at deltage i en konkurrence, der netop hedder God stil på nettet. Her kan man deltage med, hvad man kan finde på af sjove, nytænkende måder for at udbrede budskabet. Et billede eller video sættes herpå med hashtagget "#godstilpånettet" og tagget "@boerneportalen". Så deltager man i konkurrencen om en koncert for hele skolen med Cisilia.
Vi arbejder med det på gruppelærerdagen, onsdag i næste uge samt i uge 36, efter fælleslejr.
Blå kom med rigtig mange fede forslag under vores brainstorm, så jeg er sikker på der bliver lavet en masse godt til konkurrencen.

Skema i næste uge : 

Mandag : alm. skema
Tirsdag : alm. skema

Onsdag : kl. 8.15 - 13.15 
gruppelærerdag

Torsdag + fredag : kl. 8.15 - 13.15 Lejrforberedelse i familiegrupper

Hvis I har telte, Blå kan sove i til lejren, vil jeg gerne have besked. Sidste år husker jeg at drengene havde to telte og pigerne et. Ville være rigtig fint om det igen kunne lade sig gøre, evt. med et ekstra telt til pigerne.

Meld gerne tilbage hurtigst muligt - også om man har mulighed for at bage en kage til fredag under forberedelserne i næste uge til fælleskagebord ;-)

Skriver det lige på Facebook også ;-)

Rigtig god weekend herfra!

Kh. Louise 


Ingen kommentarer:

Send en kommentar