fredag den 31. oktober 2014

Lidt om ugen og den der kommer :)

I denne uge har vi arbejdet meget med navneord, udsagnsord og tillægsord. Vi har hjulpet og undervist hinanden, særligt i udsagnsord og tillægsord.
Det er ikke helt nemt at bøje ordene. Der er mange huskeregler. 1. - 2. - 3. grad, bestemt, ubestemt ental og flertal osv. 
Men I er rigtig gode til at hjælpe hinanden i grupperne - ofte er der allerede én, der har tilbudt sin hjælp, før jeg kommer ned til bordet. Det synes jeg er rigtig godt! For hvor lærer man selv meget af at forklare opgaverne for sine kammerater!

I fredags sluttede vi ugen af med en fluesmækkerstafet. Det var første runde. Vi tager anden runde i næste uge.
Vi fik desværre en skadet løber, håber din fod hurtigt er ok igen, Andreas :-)

I næste uge skal vi også arbejde med Emmely M i Fanango bogen. Sideløbende skal vi have lidt mere grammatik.

Men! På torsdag har vi jo ikke en helt så almindelig skoledag. Da møder vi kl 15 - 19. Årsagen er 'Åben skole', hvor alle er velkomne til at komme og følge undervisningen. Blå skal have mig til dansk i disse timer. 
I får videre besked fra ledelsen ;-)

Et stort kram til jer alle blå børn! 
Håber I får en dejlig weekend.

Kh Louise



lektier til tirsdag - medie

Til medietimen på tirsdag (d. 4/11) skal I læse de sidste 5 sider i papirerne om reklamer. Start med at læs fra side 37 med overskriften "Slogan".

tirsdag den 28. oktober 2014

Lektier torsdag den 30/10 Dansk

Daglig Dosis:
Gruppe 1 og 2 laver om tillægsord side 49 + 50
Gruppe 3 laver om udsagnsord side 28 + 29

Kh Louise

mandag den 27. oktober 2014

Husk skolefoto onsdag!

På onsdag skal blå gruppe fotograferes - bare en reminder ;-)

Kh Louise

matematik lektie

Lektie til onsdag 29/10  Øv gange stykker til 4- tabellen.

Lektier tirsdag den 28/10 Dansk

Alle har fået nogle farvede sedler med hjem. 
Alle ved hvilke ord, de skal skrive. Enten navneord, udsagnsord eller tillægsord.
Et ord på hver seddel.
Kh Louise

lørdag den 25. oktober 2014

Samtaler i Blå

Det er igen tid til skole/hjem samtaler, som I kunne læse i denne uges fredagsbrev.

Jeg afholder dem sammen med Lise Lotte to torsdage i november.
Det er den 20/11 og 27/11.
Tiderne er skrevet ind under fanen, Skole/hjem samtaler.

I er velkomne til at bytte tider, hvis de ikke passer så godt. Vi vil bare gerne have besked, så vi kan være forberedt.
Der er afsat 20 min. pr. samtale og vi vil meget gerne have, at børnene er med.

Ser frem til at se jer igen!

Mange hilsner fra
Lise Lotte og Louise



Vi prøver igen :)

Nu håber jeg, det virker.
Tror internettet på skolen har haft en uheldig finger med i spillet, mht.at hente Fandangobogen ned.

Jeg vil gerne have, I gør følgende derhjemme;
I skal hente en app, der hedder Gyldendals digitale læremidler.
Den er gratis og hurtig at hente.
Derefter skulle I gerne få mulighed for at hente Fandango E-bog ned på jeres Ipads. Husk at vente på den er hentet og 'udpakket'. Det er vigtigt. Det er også vigtigt, at der ikke ligger en masse åbne programmer eller spil. Alt skal lukkes, inden I henter den ned. Ligeledes skal IPad'en være opdateret, hvis det står i indstillinger.
Jeg vil gerne have besked på mandag, hvis man ikke kan. Men det skulle være muligt nu :)
Når den er hentet ned, kræves der ikke net for at læse den.

Kh Louise

torsdag den 23. oktober 2014

Et øv herfra ;-)

Har netop konstateret at Fandango E-bog 4 ikke fungerer helt optimalt - heller ikke på nettet.
Hvis I har oplevet, at I ikke kan logge på, så få børnene til at sige det imorgen. Der er måske nogen, der skal bruge 'En som Hodder' til månedsopgaven, og så får jeg den kopieret til dem, der har brug for det.
Øv herfra :-)
Kh Louise

onsdag den 22. oktober 2014

tirsdag den 21. oktober 2014

Invitation



Tilmelding til arrangementet via Blå's facebookside. Hvis dette ikke er muligt, så direkte til Dorte.


mandag den 20. oktober 2014

Matematik lektie til onsdag d. 22

S. 26 opgave 1,2 ( til figur 6) opgave 3-4

Min ... efterårsferie

Børnene skriver om deres efterårsferie.
Men ikke helt som de plejer.
De skal nemlig skrive den vildeste løgnehistorie om deres ferie ;-)

De er inddelt på to hold, hvor de SKAL bruge de ord, der står under deres gruppe.

Vi arbejder videre på historien imorgen, tirsdag, men de må meget gerne tænke over, hvad der mere skal med i deres historie.

Husk både noget skørt men også noget helt almindelig. Vigtigst af alt, I er historien's hovedperson :-)



Kh Louise



søndag den 19. oktober 2014

Fra Louise

Hov hov hov, så er den ferie allerede slut! Min ferie har set nogenlunde sådan her ud:


Vi har nydt ferien med gode venner i sommerhus, nydt regnvejret indendørs, nemlig foran brændeovnen ;-)
Det har været rigtig dejligt.
Håber også I har haft en dejlig ferie, alle blå børn!

Imorgen vil jeg gerne have, I tager jeres IPad's med, hvis I kan og Daglig Dosis ;-)

Vi ses!
Kæmpe kram fra Louise

fredag den 10. oktober 2014

God ferie!!!

Vi går på en velfortjent efterårsferie i Blå gruppe!
Håber I, hver og én, vil nyde den!

Rigtig god ferie :-)

Kh Louise


tirsdag den 7. oktober 2014

Læseuge i Blå

denne uge læser vi en masse i Blå.
Men det har et formål. For som ét barn i klassen sagde, læser man jo bare for at blive bedre til at læse. Sådan er det jo ikke kun :-)
Børnene skal øve sig i at tænke lidt mere over, hvad de læser.
De skal arbejde med forskellige metoder, som de skal gøre brug af før læsningen, under læsningen og efter de har læst.

Børnene deler, hvad de læser, så andre inspireres:



Jeg viser herunder de hjælpeark, de arbejder med:

De fantastiske fire:
Her skal forudsiges, spørges, opklares og opsummeres, når man læser en tekst eller historie.
Særligt her kan man lære af historien, også imens man læser. Altså ikke kun, når man er færdig med historien.


Fortælleransigtet:
Her tvinges man lige til at huske tilbage. Man skal forklare, hvor historien foregår, hvem der med, hvad problemet kan være, handlingen og slutningen.



Tankekort:
Her skriver man, hvad man husker fra bogen. Man laver selv sine bobler og får det vigtigste med. Derefter fortæller man, hvad man har lært af historien. Om bogen har en morale eller om der er noget, man gerne vil lære af historien.



For alle metoder skal børnene tænke over, hvad de har læst!

Kh Louise

Ps. 
Jeg lovede børnene at skrive, at det er RIGTIGT, at de ikke behøver at læse hjemme idag ;-)














søndag den 5. oktober 2014

Uge 41

Imorgen mandag skal vi afslutte vores projekt med Hvid. 
Alle har rimet, tegnet og indspillet digte med beats.
Imorgen skal vi høre hinandens digte. Det har været en rigtig god uge, hvor børnene har gjort sig umage og vi har endda hørt dem synge og rime på gangene. Rigtig dejligt!

Tirsdag - onsdag - torsdag skal der læses! Jeg vil tale med børnene om deres læsestrategier og hjælpe dem igang med nye måder at gå ind i en tekst. Vi læser sammen, men også i frilæsningsbøger, så jeg vil gerne have at alle har en bog med fra på tirsdag. Jeg luser også børnene i denne uge, så jeg ved hvor meget, de har rykket sig siden sidst.
Når der 'luses' skal børnene læse forskellige tekster for mig, avisartikler bl.a.
Jeg vil også gerne have at børnene har deres Ipads med.

Der bliver også plads til en film. For vi har arbejdet med 'En som Hodder' og dén kunne børnene godt tænke sig at se sammen, og det synes jeg også kunne være hyggeligt i en uge, hvor der sker meget på skolen med cirkus og rollespil på de andre trin ;-)

Mht månedsopgaven kan der opstå spørgsmål om de begreb, jeg bruger. Eksempelvis 'ydre karakteristik' m.m. Begreberne er nogle, børnene nu burde kende, men man kan jo have glemt det. Så kan Fandago arbejdsbog være en hjælp. Kig i bogen under personkarakteristik.

Til sidst vil jeg, endnu engang, bede jer om at se på, om I har mulighed for at træde til ved de pædagogiske dage den 13 og 14 november. Giv meget gerne besked inden ferien. Det vil være rart at vide i forhold til planlægning. 

Fortsat god søndag herfra!
Kh Louise



fredag den 3. oktober 2014

Fra vores uge med Hvid gruppe

I gangen ved salen hænger Blå og Hvid's gendigtninger af Jakob Martin Strid's digte og rim.
Synes I skal gå over og se, hvor dygtige jeres børn har været.
Vi bliver selv helt i tvivl om, hvornår den 'ægte' forfatter har skrevet, og hvornår han ikke har ;-)

Fra Louise og Brian