I denne uge læser vi en masse i Blå.
Men det har et formål. For som ét barn i klassen sagde, læser man jo bare for at blive bedre til at læse. Sådan er det jo ikke kun :-)
Børnene skal øve sig i at tænke lidt mere over, hvad de læser.
De skal arbejde med forskellige metoder, som de skal gøre brug af før læsningen, under læsningen og efter de har læst.
Børnene deler, hvad de læser, så andre inspireres:
Jeg viser herunder de hjælpeark, de arbejder med:
De fantastiske fire:
Her skal forudsiges, spørges, opklares og opsummeres, når man læser en tekst eller historie.
Særligt her kan man lære af historien, også imens man læser. Altså ikke kun, når man er færdig med historien.
Fortælleransigtet:
Her tvinges man lige til at huske tilbage. Man skal forklare, hvor historien foregår, hvem der med, hvad problemet kan være, handlingen og slutningen.
Tankekort:
Her skriver man, hvad man husker fra bogen. Man laver selv sine bobler og får det vigtigste med. Derefter fortæller man, hvad man har lært af historien. Om bogen har en morale eller om der er noget, man gerne vil lære af historien.
For alle metoder skal børnene tænke over, hvad de har læst!
Kh Louise
Ps.
Jeg lovede børnene at skrive, at det er RIGTIGT, at de ikke behøver at læse hjemme idag ;-)





Ingen kommentarer:
Send en kommentar