fredag den 5. september 2014

Ugen i blå

Så er hverdagen igang igen i Blå.

Vi har bl.a. haft vores første klassemøde, hvor fælleslejren skulle evalueres. De kom alle med rigtig mange gode betragtninger og råd til næste års lejr.

Der har også været lidt lektier i deres hæfte. Opgaverne ser jeg på her i weekenden og retter lidt. 

De har fået til opgave at skrive en sammenhængende tekst ud fra nogle sætninger, de har lavet på skolen.

Jeg kan se ud fra deres opgaver, hvor langt børnene er nået, siden sidste år -kunne allerede fornemme igennem deres oplæsning på klassen, at de har rykket sig.

Mht læsning, kan jeg igen kun gentage vigtigheden af, at de får læst kontinuerligt derhjemme i en frilæsningsbog.

I næste uge arbejder vi med teksten, 'En som Hodder' af Bjarne Reuter. Vi 'går' ind i teksten og arbejder med personkarakteristik og opgaverne tilhørende bogen Fandango. Bogen skulle alle gerne have som E-bog på deres IPad. De logger på med deres unilogin, som de også har fået udleveret.

På mandag vil jeg gerne have at alle har læst det sidste afsnit af teksten. Fra de tre prikker. Børnene ved hvor ;-)

Mht kollektive beskeder og læsning af bloggen, vil jeg gerne have, I taler med børnene om, hvad der står. De skal selv læse bloggen - men måske har de brug for en forklaring også. 

Rigtig dejlig weekend til jer alle!

Kh Louise

Ps. I næste uge udleveres også deres første månedsopgave i år :-)


Ingen kommentarer:

Send en kommentar