søndag den 1. juni 2014

Uge 23 Dansk

Hej igen alle sammen!

Håber I havde nogle dejlige fridage :)

Først og fremmest skal alle imorgen, mandag d. 2/6, aflevere deres månedopgave om Palle P. Jeg håber, I har læst og brugt de råd, jeg gav jer i den sidste månedopgave.

Derudover skal alle medbringe deres lejrmappe med en færdig dagbog og Nordborg Slot historie.
Dem skal jeg have, så jeres forældre kan se dem tirsdag aften.

Jeg opfordrede jer til at medbringe et usb-stik med billeder fra lejren i onsdags, men fik ikke lige nogen. Derfor, hvis I har billeder, bliver de vist på den 'gammeldags måde', for jeg kan ikke nå at få lavet et powerpoint dias, så sent. Skidt pyt. Jeg har også masser af billeder, som bliver vist.

I denne uge vil jeg gerne have at man sørger for at medbringe:
- Daglig Dosis
- Den store blå mappe
- Jeres læsebog

Vi har forskellige ting, vi skal have repeteret i Blå, såsom vokallyde, stumme bogstaver, endelser og deling af ord. Det er alt sammen noget, vi gør sideløbende med det historieprojekt, vi påbegynder fredag.

For uge 24 - 25 kommer til at stå i historiens tegn.
Vi skal arbejde i grupper med bogen 'Find ind i historien'.

Jeg vil rigtig gerne have, hvis man har en Ipad, at man medbringer den fra tirsdag den 10/6.

Det vil være en spændende udfordring for børnene, at bruge den i dette forløb, hvor de skal undervise hinanden i det lærte, som de også gjorde inden afrejsen til Nordborg.

Der er to Apps, jeg gerne vil have, I får downloaded til forløbet.
"Pages" (Denne App koster lidt, men vi vil få brug for den hele næste år, alligevel).
"BookCreator" (Gratis App).

Sidst, men ikke mindst, skal vi i denne uge sige, "God rejse" til Maja, der tager afsted med sin familie ud i verden i et par måneder.
Håber du får en fantastisk rejse, Maja!

Vi ses imorgen!
Kh Louise




Ingen kommentarer:

Send en kommentar