torsdag den 28. august 2014

Tak for fælleslejr!

Kære alle

Fælleslejren er ved vejs ende! Endnu kender vi ikke dette års vinder, men mon ikke alle fra blå føler sig lidt vinderagtige?

De har ihvertfald hygget sig! Har arbejdet hårdt i deres grupper. Spillet fodboldkampe, lavet verdensudstilling, været på stjerneløb og til diskofest. Men ikke mindst, har de fundet hinanden i deres pauser og grinet sammen.

Endnu engang er det fantastisk at se, hvordan de vokser sammen. Der har også i år været børn i blå med hjemve og en lettere nervøsitet over at sove i telt. Sådan er det, og det løser vi sammen. Der var også et par stykker, der måtte hjem pga. sygdom, sådan kan man være så uheldig.

Men blå har nu bare været helt fantastiske! De har fundet mig, hvis de har haft behov for en voksenskulder - eller de har fundet hinanden.
Vi havde Stefan og Søren med musik på besøg, inden der skulle puttes.
Dog gik der en lille fest i det for blå, men det er jo lige i deres ånd ;-)
De var dog rigtig, rigtig gode til at gå til ro, når jeg sagde, det var tid!
Meeeeen først skulle der lige krammes på kryds og tværs - det blev vist indført på den sidste lejr ;-)

Idag har jeg set trætte blå børn gå rundt, og jeg vidste lige, hvordan de havde det. Lejrlivet er hårdt, men heldigvis også noget helt specielt!

1000 tak for endnu en fantastisk lejr, blå børn! 
Håber også I nød den :-)

Kram fra Louise

PS
Imorgen rydder vi op, kårer vinderen og Jette kommer med is. Og ja, vi havde aftalt, at det imorgen er ok, at medbringe IPad :-)




Ingen kommentarer:

Send en kommentar