lørdag den 10. maj 2014

Uge 20 i Blå

Hej alle sammen

Jeg har nu indlagt en fane, der hedder Blå lejr 2014. Her er programmet for Blå's lejr. Her kan I læse alt om rejsen derned, hvem der skal sove sammen samt hvad Blå skal lave hver dag. Jeg har valgt at udlevere en pakkeliste i papirform, da den er ret praktisk at have med på rejsen. Jeg vil gerne, når der skal pakkes, opfordre til at vejrudsigten bliver tjekket inden. Bare så børnene ikke slæber sig en pukkel til, hvis det er unødvendigt.

I næste uge vil dansktimerne primært omhandle lejren. Vi vil på mandag bage pizza'er, sådan vi kan fryse dem ned så de er klar til opvarming dagen, hvor vi ankommer. Da det er pigernes maddag, er det dem der står i køkkenet. Jeg har aftalt med drengene, at de kan tage deres månedopgave med, som de kan arbejde på, og så har de fået lov til at medbringe deres ipad til lidt 'spilletid', imens de venter. Medbring også MEGET gerne en frilæsningsbog.

Derudover vil vi fremlægge al vores viden for hinanden om det emne, børnene hver især har fået om Nordborg. Vi vil også gøre klar til vores 'underholdning' til Orange på turen.
Jeg vil for øvrigt gerne høre. om kontaktforældrene vil stå for indkøb af solcreme og plastre, vi kan medbringe til turen? Det vil være en stor hjælp.

Kh Louise

Ps. Husk lektierne til tirsdag - tillægsord fra sidste uge tjekkes nemlig dér.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar