torsdag den 22. oktober 2015

En lille opsang ....

Lige en lille hilsen - særligt til jer forældre.
Der sker meget i klassen. Mange gode ting, men også noget, som ikke er så godt.
For i den sidste tid, også før ferien, har der været rigtig meget larm.
I mine timer er der også larm. Men en mere behersket larm, hvis man kan kalde det dét.
Jeg er hurtig til at slå ned på støjen, og det forstår klassen faktisk rigtig godt. 
Men jeg har fra flere andre lærere og vikarer hørt noget andet. Her bliver ord som flabethed faktisk nævnt. 
Det bekymrer mig. Meget!
Det er ikke hele klassen. Men det smitter, når nogen gør det. Men det generer også flere børn, er mit klare indtryk. Det kan være svært at koncentrere sig, selvfølgelig, og det kan være svært for de børn, der ønsker ro, at sige fra.
Derfor skriver jeg nu. For jeg vil gerne, desværre specielt hjemme ved drengene, have I tager en snak med jeres børn. Jeg tror på, de vil være ærlige omkring det her og fortælle jer, hvis de er med til det. 
For det SKAL stoppe! 
Jeg mener, at vi i Blå har så meget godt sammen - og det skal vi blive ved med at have. Men det kræver, at børnene forstår alvoren af, hvad larm og uhensigtsmæssig opførsel kan gøre og at det faktisk påvirker lærerene og ens klassekammerater. Nemlig i en negativ retning.

Håber I tager min lille opsang til jer, for den er tiltrængt.

Kh. Louise

Ingen kommentarer:

Send en kommentar